07.11.2012 · Heilsumálaráðið

Størri fokus á fyribyrging av sjúku

Røða um kost og rørslu, sum landsstýrismaðurin í heilsumálum helt á ársfundi Norðurlandaráðsins í Helsinki.


-----

Tak for ordet. Hr. President

På Færøerne har vi ikke nogen lang tradition for undersøgelser af befolkningens ve og vel, så at sige. Først i dette årtusinde begyndte Rådet for Folkehelse at foretage strukturerede undersøgelser af færinges BMI, kostvaner og motion.

Det betyder, at vi ikke har mulighed for at se tilbage i tiden og sammenligne resultaterne. Resultaterne siger noget om status, men endnu er vi ikke i stand til at se betydelige og klare tendenser i færinges folkesundhed.

Status er dog, at en for stor del af færinger er overvægtige eller stærkt overvægtige. De seneste undersøgelser viser, at 52 prosent af de adspurgte var enten overvægtige eller meget overvægtige. Samme undersøgelse viste, at næsten hver tredje ikke dyrker nogen form for sport eller anden fysisk træning overhovedet.

Som sagt er det svært at tegne en tendens udfra det sparsomme materiale, men det tegner ikke godt. Selvom undersøgelsen også viser, at færinger spiser mere frugt og grønt end de gjorde f.eks. i 2003, så er der færre normalvægtige og flere meget overvægtige i dag end for ti år siden.

Samtidig viser en helt ny undersøgelse som sundhedssygeplejerskerne gjort, at mere end hver femte dreng i første klasse er overvægtig eller meget overvægtig. Samme mønster ses blandt pigerne.

Situationen er alvorlig. Og det gør vi noget ved.

2009 var af Sundhedsministeriet udråbt til et såkaldt nationalt motionsår, hvor fokus var på motion i alle mulige former. Det forstatte i 2010 og undersøgelser fra 2011 viser, at indsatsen var en succes.

Sidste år var fokus især på kostvaner og selvom det endnu er for tidligt at sige noget konkret, så er den umiddelbare reaktion positiv.

En af følgesygdommene er diabetes 2, derfor har vi nedsat et hurtigt arbejdende udvalg, som skal komme med et forslag til, hvordan vi tager hånd om diabetes patienter i opstarten, således at deres daglidag ikke forværres.

Til sidst vil jeg nævne, at regeringen har taget initiativ til enn ny sundhedsreform. Uden at gå i dybden med detaljerne, vil jeg nævne at forebyggelse og folkesundhed er en krumtap i reformen.

Der skal sættes mere fokus på forebyggelse af sygdom i stedet for som nu, mest behandling.
Det er godt at erfare, at de otte selvstyrende områdene i Norden er enige om, at det nu er tid til handling på dette område.
Tak til udvalget for godt arbejde.
Tak.