Sirið Stenberg er í hesum døgum á norðurlendskum toppfundi í Oslo um sálarheilsu. Í gjár skiftu norðurlendskir politikarar og serfrøðingar orð um politisku ætlanirnar í ymsu londunum.
Landsstýriskvinnan í heilsu- og innlendismálaráðnum, Sirið Stenberg, segði í framløgu sínari millum annað, at samanumtikið er okkara sjúkufatan ov trong og tað er neyðugt at javnseta fólk við sálarsjúku við fólk, sum hava kropsligar sjúkur.
Framløgan hjá Sirið kann lesast niðanfyri myndina.
Ærede kollegaer – kære nordiske venner.
Tak for invitationen til at komme her at tale og diskutere nutidens allerstørste udfordringer – nemlig psykisk sundhed. At topmødet retter en særlig opmærksomhed mod forebygnings- og folkesundhedsperspektivet har også min fulde støtte. Jeg synes, at netop det aspekt har været fraværende i diskussionen.
Som i de andre nordiske lande har også vi på Færøerne stort fokus på psykiatrien. I sidste uge havde jeg den glæde at sætte i gang et arbejde, en Psykiatriplan for Færøerne, som skal give en klar retning for arbejdet med psykisk sygdom de kommende år - på tværs af alle sektorer. Det forebyggende arbejde er centralt i dette arbejde af flere årsager.
Det færøske Råd for Folkesundhed lavede i 2015 en omfattende spørgeundersøgelse om færingers sundhedstilstand. De første resultater viser, at hver fjerde i alderen 18-29 år svarer, at de oplever at have dårlig psykisk sundhed.
Andre undersøgelserne viser også, at færøske børn og unge har de samme udfordringer som deres jævnaldre i Norden. Blandt andet den europæiske undersøgelse af unge i 15-16 års alderen – ESPAD-rapporten – som lige er publiceret og et forskningsprojekt fra 2010 blandt helt unge viste, at ca. 20 procent af de unge, har inden de var 14 år haft psykiske problemer, som har gjort det svært for dem at have en almindelig dagligdag. Det synes jeg er alarmerend!
Endvidere viser en nordisk undersøgelse, der bygger på kvalitative data, at der på Færøerne går relativt lang tid før de unge får hjælp. Når der bliver sat ind med den nødvendige hjælp, er behovet for behandling derfor større, og sandsynligheden for igen at vende tilbage til dagligdagen desværre også markant mindre. Det skal vi gøre bedre.
I arbejdsgruppen, som er sat at lave et forslag til Psykiatriplan, har vi medlemmer, som repræsenterer alle velfærdssamfundet sektorer. Det er et bred samfundsmæssig udfordring. Psykisk sårbarhed opleves i større grad end før i folkeskolen, på gymnasierne og på universiteterne, på arbejdsmarkedet og i ældreplejen. Og i socialpsykiatrien mangler der bosteder med den konsekvens, at psykisk syge ikke kan flytte hjemmefra.
Derfor er det forebyggende arbejde afgørende – også i forhold til psykisk sårbarhed. Først og fremmest for den enkelte og deres pårørende, men også i et samfundsmæssigt perspektiv. So forebyggelse og tidlig indsats er afgørende, ikke kun i samfundsmæssigt perspektiv, men også i forhold til at skabe bedre livskvalitet.
I den færøske psykiatri er vi de senere år begyndt at arbejde bevidst med den forebyggende indsats. Historisk var psykiatri og psykisk sygdom hovedsagelig noget der foregik inde på Psykiatrisk afdeling på vores Landssygehus, men de senere år er psykiatrien kommet tættere ud til borgeren, som en del af distriktspsykiatrien, som vi har gode erfaringer med.
Samtidig er der kommet flere screeninger, fx bliver alle nye mødre screenet for fødselsdepression af sundhedsplejerskerne, og der er etableret samarbejde mellem psykiatrien og sundhedsplejen. Generelt er det tværfaglige arbejdet i fremgang og bliver mere og mere integreret på mange fronter. Samtidig som man også har ansat psykologer på ungdomsuddannelserne med det formål at fange og eventuelt behandle psykiske udfordringer tidligt.
Det færøske råd for Folkesundhed, som historisk har advokeret for forebyggelse inden for somatiske sygdomme, fx forebygge skaderne af rygning, alkoholmisbrug, dårlig kost, manglende motion har nu også fokus på psykisk sundhed. Rådet har sat i gang kampagner og kommer at køre et nationalt projekt, som kort handler om at forbedre og styrke vores mentale sundhed gennem aktivitet, fællesskab og meningsfuldhed.
At Rådet for Folkesundhed også begynder at fokusere på mental sundhed ser jeg som en naturlig forlængelse af, at det færøske Lagting allerede 2008 vedtog at ligestille den psykiatriske og somatiske behandling i det nye sygehusbyggeri på vores Landssygehus.
Vi har generelt haft en for smal og begrænsende tilgang til sundhedsbegrebet og dermed til mennesket, og har nu bevidst udvidet dette til et bredt sundhedsbegreb, omfattende det hele menneske. Psyke og soma, sociale og åndelige perspektiver er inkluderede, ligesom menneske ikke kun skal ses som individ, men også som en del af et fællesskab og i relationer. Derfor er arbejdet med en ny psykiatriplan også tværfagligt og brugerinddragende.
For kort at skitsere den færøske psykiatris historie. Den fandtes ikke før vi i 60-erne fik bygget et Statshospital – ikke sammen med – men tæt på de somatiske afdelinger på Landssygehuset. Statshospitalet var en begyndelse for færøsk psykiatri – forud for det havde vi sendt patienter med psykiatriske lidelser til Danmark til behandling. De drog afsted - ikke for at blive raske og komme tilbage, men for at være. Dette er en del av vores historie, som jeg er ked af. Dette er noget som heldigvis er historie, og som vi skal lære af. Samfundet må aldrig svigte sine mest sårbare og trængende borgere, men modsat, tage godt vare på dem.
I dag har vi et Psykiatrisk center i det gamle Statshospital, som er en integreret del af Landssygehuset, men vi bygger i øjeblikket en ny bygning til, som skal indeholde medicinsk center, fødestue, rehabilitering og psykiatrisk center.
Det bliver et synligt tegn på vores vision og ambition: at vi bevidst arbejder med afstigmatisering og med at ligestille psykisk sygdom med somatiske sygdomme. Alle borgere skal have samme respekt.
Tak for ordet!